Open Office er efterhånden blevet kendt som en god og gratis dansk kontorpakke til tekstbehandling, regneark, diagrammer, præsentationer, databaser og tegninger. Et flot alternativ til Microsofts Office pakke, især prisforskellen taget i betragtning! Kontorpakken er kompatibel med Microsoft Office, så du kan nemt indlæse Word-dokumenter, Excel-regneark eller en Powerpoint-præsentation. Yderligere kan du fx. med et enkelt klik eksportere dine dokumenter til PDF.

Pga. interne uoverenstemmelser omkring Open Office er de primære udviklere forsat med projektet under et nyt navn, nemlig Libre Office. Funktioner og udseendet er dog meget det samme, men det er altså her udviklingen kommer til at foregå.